Om klinikken

De i prislisten nævnte massageformer kan kort beskrives sådan:

Thai massage: Den hårde, fysisk krævende for begge parter. Døjer man med rygproblemer er det ikke hér man starter.

Thai massage med olie: Mellemniveauet mellem Thai og Olie.

Olie massage: Den grundige, men ”blide”. Oplagt for den der har rygproblemer.

Sports massage: Ren muskelmassage, der løsner stive muskler efter hård træning/hårdt fysisk arbejde.

Fodmassage: Intens massage af fødderne – ofte skyldes problemer i hele kroppen, at man har problemer med fødderne, der så, når man går/står forplanter sig op i kroppen.

Siddeparti og lår: For den der sidder det meste af dagen.

Vi har desværre ikke mulighed for at tilbyde vore kunder et bad før behandlingen, så vi opfordrer vore kunder til at tage hensyn til os, ved ikke at møde op, direkte efter en stærkt svedig/beskidt aktivitet/arbejdsdag.

Efter endt oliemassage, tørrer vi overskydende olie af. Vi anvender sunde, og for huden nærende olier, hvorfor det vil være sundest for huden, kun at fjerne den del af olien, der ikke er trukket ind i huden. En egentlig afvaskning umiddelbart efter massagen, fjerner oliens gavnlige effekt på din hud. Spørg efter det, hvis du gerne vil føle dig ren, for selvfølgelig vasker vi gerne olien af.